Kurser
Børnbold.dk tilbyder kurser i boldlege for børn i børnehavealderen og indskolingsalderen. Vi tilbyder i øjeblikket 2 kurser: Børnebold 1 og Børnebold 2. Her kan du læse mere om indholdet:
​
Børnebold 1 - leg og basisbevægelser med bold for 2-5 årige
Målgruppe: Børnehavepædagoger, fysioterapeuter, dagplejemødre
​
Savner du inspiration til boldlege for børn i børnehavealderen? Kunne du tænke dig at blive klogere på, hvordan man designer boldlege, der udvikler og stimulerer barnet kropsligt?
​
Kurset er spækket med praktiske øvelser - lige til at tage med hjem i institutionen. På kurset benytter vi en masse forskellige bolde, men tager også udgangspunkt i, hvordan man kan lave boldlege med de materialer, der er til stede i institutionerne i forvejen.
​
Kurset giver den enkelte kursist inspiration til, hvordan boldlege kan indgå i den daglige pædagogiske praksis. Gennem en blanding af praktiske og teoretisk oplæg kommer vi omkring følgende elementer:
- bolden som facilitator for bevægelse. Fri og styret leg
- bold og kropslighed
- TrasMo
​
Indhold:
​
Indledende oplæg om tankerne bag ´Børnebold´
Praktik: øvelser og boldlege
​
Teori - hvordan stimulerer vi forskellige sanser gennem boldleg? Hvordan arbejder vi med at stimulerer barnet kropsligt med henblik på øget kropslighed og selvværd hos barnet - herunder Motorisk observation Trasmo.
Praktik: Hvordan designer vi øvelser, der arbejder med forskellige sanser? Arbejder vi med fri leg eller styret leg?
Alle deltagere modtager desuden et kompendium med alle de øvelser, der indgår i kurset - lige til at tage med hjem i daginstitutionen ;-)
​
​​
Børnebold 2
- motorik og boldspil i børnehave og indskoling for de 4-7 årige
Målgruppe: Børnehavepædagooger, fysioterapeuter, SFO pædagoger, indskolingslærere i folkeskolen
​
Kurset har fokus på motorikøvelser og småspil for store børnehavebørn og indskolingsbørn. Det er stadig med udgangspunkt i bold - og ikke i nogen bestemt disciplin.
​
Kurset er primært praktisk, men der vil være indlagt mindre teoretisk indslag om overvejelserne bag øvelserne og spillene.
Kurset giver konkrete bud på boldlege og spil, der både er alderssvarende og udfordrer og udvikler barnets motorik og rummelige intelligens.
​
Indhold:
​
Praktik:
Hvordan designer vi øvelser der giver barnet selv mulighed for at lykkes på flere forskellige måder? Hvordan kan vi gennem leg, lade børnene selv opleve, hvordan de griber/kaster/sparker til en bold?
Vi skal prøve en række forskellige øvelser og spil af på holdet, så alle deltagere har prøvet dem på egen krop.
​
Teori:
Hvad spiller man før man spiller fodbold, håndbold eller basketball?
Hvordan lærer børn bedst noget kropsligt?
Hvordan kan man udvikle og udfordre den sociale intelligens hos børn via boldspil og boldlege?
​
Alle deltagere modtager et kompendium med alle motorikøvelser og spil, som de kan tage med hjem til deres pædagogiske hverdag
​